Hvor er Jesus?

Morgenandagten her på CLET går på skift mellem eleverne, og jeg bliver helt ærligt ofte lidt nedtrykt over disse andagter. Igen i morges måtte jeg spørge mig selv: Hvor er Jesus? Gud som problemknuser og cheerleader

Mange af de unges vidnesbyrd og andagter handler om Gud, som den store problemknuser, og som den, der giver kraft og styrke og mod til livet og dets mange besværligheder. Det kan jeg godt forstå, for mange her lever et liv langt fra den danske velstand og velfærd. Nogle af dem har virkelig store problemer, og jeg takker Gud for, at de oplever, at han hjælper og er nær. Men hvis Gud kun er problemknuser og cheerleader i livet, hvad bliver der så af det, som hele Bibelen sigter imod: Troen på Kristus som forløser og evig frelser, et nyt liv i nådens rige, som leves i tak, tjeneste og tilbedelse af Gud? Uden evangeliet, ingen frihed

Udfordringen her er helt klart, at de må finde Jesus og kende ham, som deres frelser og Herre. Jeg vil så gerne, at evangeliet er det første og det største for dem, og at alt håb og styrke til livet, som Gud også vil give os, må ses som en frugt af troen og som virkning af evangeliet. For uden evangeliet, så bliver troen og Gud bare et nyttigt instrument, som måske virker bedre end så meget andet. Men Åndens liv og frugt, frelsens vished i Kristus og nådens og tilgivelsens frihed bliver der ikke meget af. At de må kende Jesus

Så jeg må fortsætte med at bruge den tid og plads, jeg får her til at forkynde og undervise og vidne om, hvem og hvad der er centrum i vores tro og i hele Skriften. Jeg må blive ved at vise dem, hvad Kristus betyder for os, og så bede om at det må synke ind og at den frelsende og frigørende tro på Jesus må slå rod, så deres andagter og vidnesbyrd må blive fyldt af troens sande indhold: Jesus selv.

Vil I bede sammen med mig om dette? - Roar