Den overflødige jagt på anerkendelse

Anerkendelse er vigtig! At få ros og anerkendende ord er en måde at blive set på. Det fortæller os, at vi betyder noget for nogen. Det bygger os op som mennesker.

Anerkendelse som et fix Men anerkendelse kan blive en afgud for os. Vores jagt efter likes på Facebook og andres anerkendelse kan nemt blive som et fix, vi er afhængige af. For kun når andre roser og anerkender os, føler vi os værdifulde.

Mange unge gør grænseoverskridende ting for at vinde gruppens accept. Mødre kan slide sig halvt ihjel – ikke for børnenes skyld, men for at få deres anerkendelse. Mange mænd er altid tilgængelig på jobbet, selv i ferien, for at opnå anerkendelsen og ros.

Usund længsel Forældre søger ofte at få anerkendelse gennem deres børn. Vi elsker at tale om vores børn. Og mange poster billeder af små og store børn på Facebook i alle mulige situationer. Det gør man naturligvis, fordi man er stolt af sit barn. Men under den sunde stolthed kan der ofte ligge en usund længsel efter mere anerkendelse. Når mine børn klarer det godt, så får jeg opmærksomhed og anerkendelse.

Som kristne kan vi også have en misforstået forestilling om, at vi gennem et godt liv og trofast tjeneste skal vinde Guds accept og anerkendelse. Og dermed bliver motivet for vores tjeneste dybest set at få anerkendelse – af mennesker og af Gud – mere end at ære Gud og gavne næsten.

Overflødig jagt Men evangeliet er, at Jesus er blevet vores tjener, og kun hans tjeneste giver os plads hos Gud. Derfor kan vi nu lægge al stræben efter anerkendelse, ros og magt til side. Hans tjeneste for os gør al vores jagt efter anerkendelse og præstationer helt overflødig, for den viser, at Gud elsker os. Og når vi ved tro og dåb får del i Jesus tjeneste, ja så har vi al Guds anerkendelse og kærlighed. Vi behøver ikke jage rundt efter egen ære og ros eller kæmpe for at få anerkendelse. For ved troen er vi løst fra selvretfærdighedens lænker. Vi er løst fra at skulle fortjene os til Guds accept, vi er købt med Jesu blod, så vi nu hører til hos Gud og har al hans anerkendelse og kærlighed.

Frie Som frisatte kan vi nu tjene andre med anerkendende ord og med hjælp. Vi har ikke noget, vi skal vinde gennem tjenesten, børnene eller arbejdet. Vi er elskede og kan bruge livet til at tjene andre og hjælpe dem til at finde hvilen i Jesu tjeneste for os.

- Roar