Er Bibelen en poesibog?

I Jeremias 29,11 står der et dejligt løfte om, at Gud vil give os fremtid og håb.

Ofte bruger vi sådanne vers til at give os selv og andre en falsk og urealistisk forestilling om, at vores liv her på jorden altid skal være lyst og lykkeligt, når bare vi tror på Gud.

Men det er faktisk ikke nødvendigvis det, disse vers siger. Og vi bliver utroværdige, hvis vi siger sådan. For livet er jo ikke kun lykke og glæde. Hvis ikke vi taler ærligt og åbent om det, så er faren, at vi kommer til at distancere vores liv fra Guds ord, og behandle Bibelen som en slags from poesibog, hvor der er nogle gode ord, vi kan finde trøst og glæde ved, men som vi slet ikke kan forbinde til vores almindelige – og ofte smertelige - daglige liv.

For at få et sandt billede af livet med Gud, må vi læse hans løfter i deres rette sammenhæng. I Jeremias 29 taler Gud om, at Israel skal være i landflygtighed i 70 år, før han vil tage sig af dem. 70 års smerte og sorg er ikke bare en let og lys fremtid. Men Gud lover, at han er han er med og lader sig finde midt i alt det, der er svært.

Gud lover, at han en dag vil vende deres skæbne. Så fremtiden er i hans hænder. Og løftet om håb knytter sig til Jesus, der har bragt Guds fremtid nær. En fremtid vi smager på nu, men ikke ser fuldt udfoldet, før han kommer igen.

Indtil det sker, så vil meget af livet være præget af sorg og smerte. Men fordi Jesus kom ved vi, at Gud er nær midt det svære og fører os mod sin evige fremtid.

Det er ikke from poesibogs-filosofi, men et realistisk liv i tro og håb.