Yes we can! Eller...?
Barack Obama blev valgt første gang på det optimistiske og let sælgelige motto: Yes we can! Ja, vi kan. Et fængende slogan, der udtrykte fremtidstro og tillid til egne evner både som individer og nation. Yes! Vi kan vinde over de store udfordringer og skabe en bedre fremtid. Sådan får vi også ofte at vide, at vi skal reagere overfor udfordringer og livet i det hele taget. Vi skal finde optimisme og løsninger inden i os selv. Det kan være fint nok, men man kan også blive træt af hele tiden at skulle pille i sig selv. Og virkeligheden er jo, at det ofte netop ikke giver grund til optimisme at kigge ind i sig selv. Kong Joshafat reagerede helt anderledes, da han stod overfor et stort problem i form af en fjendtlig hær. Han pustede sig ikke op i national stolthed og med ubegrundet optimisme. Han prøvede ikke at give indtryk af, at han havde alt under kontrol, og at han nok skulle overvinde fjenden. Han var i stedet ydmyg og viste sit folk, at han følte sig hjælpeløs. Hans bøn i 2. Krønikebog 20,12-13 er ydmyg og ærlig: ”Vor Gud, fæld dom over dem, for vi står afmægtige over for denne store hær, som kommer imod os. Vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men vore øjne er rettet mod dig.” Vi kender alle til at være hjælpeløse og til at vores kræfter ikke slår til. Situationer, hvor vi kommer til kort og blot er magtesløse. I disse situationer må vi gøre som Joshafat og søge hjælpen hos ham, der har magt og kærlighed til at gribe ind. Det er ikke os, der kan. Kampen er Guds, han vil føre sin vilje igennem. Derfor er bønnen til den Almægtige, der har lovet at være os nær, langt stærkere end tom optimisme og vores begrænsede evner og kræfter. - Roar
